fest- og kultur-uge 2019

Fest- og Kultur- uge 2019

Museumsforeningens bidrag til årets Fest- og Kultur- uge blev en udstilling af den tyske kunstner UDO WÜRTENBERGER's farvede træsnit. En del af de udstillede

billeder er inspireret af Egtvedpigens rejse fra Schwartzwald til Egtved.


Tilstede ved åbningen af udstillingen var foruden Udo Würtenberger, Vejles borgmester Jens Ejner Christensen, der åbnede udstillingen.


Udstillingen var formidlet af Siegfrid Matlok (tdl. chefredaktør på "Der Slechwiger")

som et dansk-tysk kultursamarbejde, der blev støttet af den tyske ambasade. Ambasaden var repræsenteret af kulturmedarbejder Lasse RodeWald.

Udstillingen blev annonceret vidt og bredt med en pressemeddelelse:


PRESSEMEDDELELSE:


Egtved Pigen som Schwarzwald Pigen "Adela"

Den tyske kunstner Udo Würtenberg, der stammer fra det sydtyske Schwarzwald har omsat Egtved Pigens særlige grænseoverskridende historie til farvede træsnit under titlen "En rejsendes livsbilleder"

Udo Würtenberger er berømt for sine fantastiske træsnit. Han bor i Berlin, men stammer fra Schwarzwald. Måske netop derfor har han fremstillet en serie træsnit om Egtved Pigen, som han har døbt Adela.

Udstillingen, der består af 18 farvede træsnit, blev vist i Udo Würtenbergers kunstgalleri i Berlin i 2017. Den vil nu i samarbejde med Tysklands ambassade i København blive vist på Egtved Museum i Egtveds Kunst- og Kulturuge fra den 6. - 14. april 2019. Den officielle åbning af udstillingen foretages fredag den 5. april 2019 kl. 15.00 af Vejles borgmester Jens Ejner Christensen og kulturchefen for Tysklands ambassade i København, Lasse Rodewald  sammen med kunstneren.


Billeder fra klargøring og åbning af udstillingen

Klik på de enkelte billeder for at se dem i fuldstørrelse

Udo Würtenbergerger

Udo Würtenberger